Den anden dag fik jeg lidt af en ekstra julegave. På facebook kunne jeg med glæde læse at sæson 5 af Nak & Æd er tilbage i januar 2015.
Og tilmed er alle programmerne forlænget med 5 min, så vi forhåbentlig får endnu mere af de gode episoder fra Jørgen og Nikolaj.
Siden starten af programmerne har jeg siddet lænket til fjernsynet hver gang Nak & Æd har rullet ind over skærmen. Kombinationen af Jørgen og Nikolaj er genialt castet og det er nok også derfor programmerne er blevet sådan en succes, ihvertfald i natur- og jagtkredse.
Jeg glæder mig til at se hvad de finder på i de nye programmer, efter sigende skulle Amerika blive udfordret. 😉